Væggelus: hvad gør man? Det skal du gøre i dag
Væggelus: hvad gør man, når man lige har fundet dem? Først og fremmest: Bevar roen. Væggelus er ubehagelige, men de er ikke kendt for at sprede sygdomme, og de kan fjernes.
Det vigtigste i de første døgn er at undgå at sprede dem til andre rum, andre møbler og andre mennesker. Her er, hvad du gør, og hvad du lader være med.
Det gør du i dag
- Tag et billede af det, du har fundet: dyr, prikker, pletter eller bid.
- Tag sengetøjet af, læg det direkte i en pose, bind den, og vask det ved 60 grader.
- Vask nattøj og tøj, der har ligget på eller ved sengen, ved 60 grader.
- Bliv ringet op for en vurdering. Den er gratis, og du får at vide, om det lyder som væggelus.
- Giv udlejer eller bestyrelse besked, hvis du bor i en etageejendom.
Det gør du i nat
Sov i din egen seng. Det lyder forkert, men det er det rigtige. Væggelus søger efter den, de kan bide. Flytter du ind på sofaen eller i gæsteværelset, følger de efter, og så er der to steder, der skal behandles i stedet for ét.
Træk sengen lidt ud fra væggen, og sørg for, at dyne og sengetøj ikke rører gulvet. Det gør det lidt sværere for dem at komme op.
Det skal du IKKE gøre
- Bære madrassen ud. Du risikerer at tabe væggelus på vej gennem boligen og opgangen.
- Flytte møbler til andre rum eller ned i kælderen.
- Give møbler eller tøj væk. Så får andre problemet.
- Købe spray og håbe. Den rammer ikke æggene.
- Overnatte hos andre med de samme tasker og det samme tøj uden at have vasket det.
Er det overhovedet væggelus?
Det typiske billede er bid i rækker eller klynger på arme, hals og ankler, små blodpletter på lagenet og sorte prikker i madrassens sømme. Gør prikkerne våde: bliver de røde, er det blod. Finder du et fladt, brunt dyr på nogle få millimeter, er det sandsynligvis en væggelus.
Er du i tvivl, så læs hvordan opdager man væggelus, eller bliv ringet op og beskriv det, du har set.
Hvis du bor i lejlighed
Fortæl udlejeren eller bestyrelsen om det hurtigst muligt. I en etageejendom kan væggelus vandre mellem lejligheder via rør og revner, så naboerne bør tjekke deres senge. Læs mere om væggelus i lejlighed.
Hvis du lige er kommet hjem fra rejse
Har du fået bid på hotellet eller lige efter hjemkomst, så pak kufferten ud i badeværelset eller på et hårdt gulv, ikke på sengen. Vask alt tøj ved 60 grader, og støvsug kufferten grundigt, især sømme og lommer.
De næste dage
Når behandlingen er aftalt, får du at vide, hvordan du forbereder boligen. Typisk handler det om at vaske sengetøj, rydde gulvet og trække sengen fri af væggen. Selve behandlingen består af tørdamp, et middel godkendt af Miljøstyrelsen og en opfølgning efter 10-15 dage. Læs mere om, hvordan man slipper af med væggelus.
Vil du have en vurdering af din situation? Den er gratis, og vi ringer typisk op inden 30 minutter.
Spørgsmål og svar
Tag sengetøjet af og vask det ved 60 grader, sov i din egen seng, flyt ikke møbler rundt, og bliv ringet op for en vurdering.
Nej. Flytter du til sofaen, følger væggelusene ofte efter, og så er der to steder, der skal behandles.
Væggelus er ikke kendt for at sprede sygdomme. Biddene kan klø meget, og mange sover dårligt. Er du bekymret for dine bid, så spørg din læge eller på apoteket.
Ja. Væggelus lever ikke på kroppen, men tag rent tøj på, der ikke har ligget i soveværelset.
Som regel ikke. Sengen kan behandles, og smider du den ud, risikerer du at sprede væggelus på vejen.
En statsautoriseret skadedyrsbekæmper. Vi giver en gratis vurdering i telefonen og ringer typisk op inden 30 minutter.
Bor du i etageejendom, så giv udlejer eller bestyrelse besked, så naboerne kan tjekke deres senge.
Sæt aldrig kufferten på hotelsengen, pak ud på et hårdt gulv derhjemme, og vask tøjet ved 60 grader.
Ikke som en sygdom. Men de kan følge med i tøj, tasker og bagage fra et sted til et andet.